De dokumenterede billeder er et uddrag, og er alle udført i årene 2000 - 2002.
Billederne tænkes som en række variationer over rød, og er ofte opbygget af moduler i størrelsen 49 x 74 cm. Alle billeder er malet/monteret på 2 mm aluminium og lakeret - forseglet!
Fotografierne er taget i hhv. Polen, Italien, Norge og Danmark, men kunne lige så vel være taget andre steder. De er altid mennesketomme og ofte eksponeret med rødfilter. Motiverne er landskabelige og indgår i den samlede fremstilling som komponenter på lige fod med de orange- og de røde monokromer.