Jes Wind Andersens naturskildringer er set gennem et par særdeles stærke kulturindfattede briller. Der er langt til det romantiske landskabsmaleri i kunstnerens emaljerede værker, hvor naturen er blevet grundigt kultiveret med computer og lak på aluminium. Herefter optræder den som en slags ikon på lige fod med andre maleriske udtryk.

Wind Andersen har fotograferet overfladestrukturen på store sten, optaget storladne polske skovområder gennem postkasserødt filter og andre steder omformet naturfotografierne til abstrakte strukturer. Der er med andre ord tale om en krypteret natur, som Wind Andersen sætter i spil med abstrakte signalfarvede udtryk i den mere minimalistiske og opart-prægede genre.

Modsat andre af Wind Andersens projekter optræder der ingen ord på denne udstillings værker. Malerierne spiller ikke så meget ping-pong med en konkret, bogstavelig fortælling, men er her mere koncentreret omkring nogle interne formelle og konceptuelle passager.

Kollisioner mellem natur-modulerne, monokromerne og de forskelligartede maleriske systemer, der danner friktions-fyldte udsagn. Der opstår bl.a. nogle veritable sammenstød mellem den cool kommercielle finish, de kunsthistoriske referencer og så de traditionelle forestillinger om naturen som en ren og ubesmittet sfære. Wind Andersen lader det organiske torpederer det uorganiske og skaber fissioner mellem det afgrænsede og det flydende. Det er billeder der insisterer på sig selv, og som samtidig føjer nye dimensioner til den kultiverede natur.